Om Sundhedsværkstedet

SUNDHEDSVÆRKSTEDET

En god balance i hverdagen

Vi arbejder for din hverdagstrivsel gennem fokus på ernæring, træning og mentalt overskud.

Sundhedsværkstedet blev til i 2009 og blev starten på en ny karriere med afsæt i min store passion for træning, ernæring og psykologi. Jeg havde i flere år arbejdet i forskellige spændende virksomheder med HR, ledelses- og udviklingsværktøjer, kompetencer, processer og motivation. Den sidste tid jeg var HR-Manager fungerede jeg som coach i strukturerede forløb for ledere og medarbejdere, der skulle videre i karrieren. Nye valg og muligheder, som gav en kærkommen lejlighed til at kigge på egne kompetencer, motivation og styrker, alle vigtige parametre at have fokus på - også når du skal gennemføre forandringsprojekter, der har med din sundhed at gøre.

I år 2011 - 2013 boede jeg i Grækenland sammen med min familie. Det var svært ikke at blive begejstret over alle de lækre råvarer og inspiration, der var at hente fra interessante mennesker omkring os. Jeg blev introduceret til detox og faste og blev fascineret over, hvordan man ved ændringer i kosten kunne opnå så store fysiske gevinster. Det gjorde stort indtryk på mig og blev starten på "juiceværkstedet".

Personligt er jeg tilhænger af de officielle kostråd, elsker grøn mad, økologi og har ellers en realistisk tilgang til nydelse, smag og sund mad.

Helt overordnet er jeg optaget af at have det godt og skabe de bedste betingelser for trivsel gennem fokus på sund mad, masser af søvn, positive tanker og god fysisk form.

 

Camilla Grønnegaard Christoffersen

Indehaver

 

 

CV

 

Camilla Grønnegaard Christoffersen

Uddannelser

  • juni 2013 Graduate Diploma in Psychology (Bachelor), fra London Metropolitan University. Studeret i Athen
  • 1997 Cand. merc Human Resource Management fra CBS

Relevante kurser

  • 2017 TRX instruktør, TRX-Training.com
  • 2014 Ernæringsrådgiver, Probana
  • 2014 Certificeret Raw Chef fra Alissia Cohen
  • 2010 Mindfulness instruktør, At Work skolen
  • 2009 Puls, styrke, stram op samt Thai Bo instruktør fra Fitness World
  • 2009 Kostvejleder, At Work skolen
  • 2006 Life Coach, Sofia Manning

Erhvervsmæssig karriere

  • 2009 - Indehaver af Sundhedsværkstedet samt camillachristoffersen.dk, der sælger HR ydelser til kreavtive virksomheder
  • 2006 - 2009 HR Manager hos Henning Larsen Architects
  • 2004 - 2005 HR medarbejder Det Kongelige teater
  • 2000 - 2002 HR konsulent NCC Entreprenører
  • 1997 - 2000 HR konsulent Coca-Cola Tapperierne

 

Træning

På det sportslige plan har jeg i de sidste 30 år været aktiv løber og har deltaget i rigtig mange løb fra 5 km til 4 marathon løb (seneste marathon var i Athen i 2012). Derudover er det blevet til en 3. og 5. plads i Strandvejsløbet på 5 km.

 

 

 

Sundhedsværkstedet, Strandvejen 136a, 2900 Hellerup © Copyright. All Rights Reserved. CVR- nr: 32128742. Åbningstider efter aftale. Tel. 22 35 35 32

mail to:hello@sundhedsvaerkstedet.com. Mobilepay 59464.